Forældresoveværelse på førstesalen i Hillerød

Udfordringen

I dette hjem i Hillerød delte forældre og børn soveværelse på førstesalen. Familien ønskede en opdeling, så de voksne kunne få deres eget, aflukkede soveværelse. 

Løsningen

Jeg byggede en væg i den ene ende af førstesalen, så soveafdelingen og børneafdelingen nu er afskærmet fra hinanden. Det fine dagslys fra resten af førstesalen skulle trækkes med ind i det nye soveværelse, så derfor satte vi både et vindue og en dør med glas i den nye væg. På grund af skråvæggene er der ikke plads til en skydedør, og derfor satte jeg en traditionel dør i væggen.

Hvor er genbrugsvindue og -dør fra?

Døren er fra en gammel patricervilla. Familien ønskede et særligt greb, æggegrebet, som jeg har sat på døren. Vinduet er oprindeligt en gammel forsatsramme fra et sommerhus på Orø.

Nyt møder gammelt

Det gamle ombyggede forsatsvindue spiller flot op mod det moderne Velux vindue, og giver førstesalen karakter.

1
2

Lyst og hyggeligt soveværelse

Når maleren har været forbi for at spartle og male, vil den nye væg se ud som har den altid været en del af førstesalen. De flotte ruder i dør og vindue sikrer, at dagslyset kan strømme ind i det nye, hyggelige soveværelse.

10-edited

”Tænk i højden og få flere kvadratmeter”

”De vægge, jeg laver, skal se ud som om, de altid har været der. Derfor bruger jeg kun materialer der matcher det, som allerede er. Hvis jeg skal sætte en fyldningsdør ind og etablere nye greb, så skal begge dele passe til de andre døre i lejligheden. Jeg leder ofte længe efter de rigtige materialer, genbrugsdøre og vinduer.”

”Mange københavnerlejligheder er desuden små, men til gengæld har de højt til loftet. Derfor er det en rigtig god løsning at tænke i højden fremfor udelukkende at tænke i kvadratmeter – så har du pludselig mange kubikmeter at boltre dig på. Særligt på børneværelser giver det mening at lave en hyggelig højseng, så rummet under højsengen er frigjort til fx skrivebord.”