Lys Entré på Nørrebro

Udfordring

Familien i denne lækre penthouse lejlighed på Nørrebro i København havde  en todelt udfordring: Børneværelset i det moderne byggeri havde ingen vægge, og man trådte direkte ind i børneværelset, når man stod ud af elevatoren, der fører op til lejligheden. Et børneværelse smeltet sammen med entre gav også en masse rod og larm. Derfor ville familien gerne adskille entré og børneværelse uden at ødelægge det smukke dagslys, der flyder ind i lejligheden.

Løsning

Jeg fandt en dobbelt genbrugs-dør, der med sine vinduer og sit enkle udtryk passer perfekt til den moderne lejlighed. Sammen med et stort vindue blev den udgangspunktet for de to vægge, der nu adskiller entré og børneværelse. Børnene kan nu lukke døren og lege i fred, ligesom der er meget mere ro i resten af lejligheden. 

Hvor er genbrugsvinduerne fra?

Døren fra en 50ér muremestervilla og det store vindue er snedkerlavet, så det passer til døren.

Lys entre Nørrebro

Personligt udtryk i den moderne lejlighed

Den nye vinduesvæg skaber ikke blot ro og mere struktur i lejligheden – den giver også den nybyggede lejlighed et helt unikt og personligt udtryk.

10-edited

”Tænk i højden og få flere kvadratmeter”

”De vægge, jeg laver, skal se ud som om, de altid har været der. Derfor bruger jeg kun materialer der matcher det, som allerede er. Hvis jeg skal sætte en fyldningsdør ind og etablere nye greb, så skal begge dele passe til de andre døre i lejligheden. Jeg leder ofte længe efter de rigtige materialer, genbrugsdøre og vinduer.”

”Mange københavnerlejligheder er desuden små, men til gengæld har de højt til loftet. Derfor er det en rigtig god løsning at tænke i højden fremfor udelukkende at tænke i kvadratmeter – så har du pludselig mange kubikmeter at boltre dig på. Særligt på børneværelser giver det mening at lave en hyggelig højseng, så rummet under højsengen er frigjort til fx skrivebord.”